Netudviklingsplaner

Netudviklingsplaners formål er at sikre gennemsigtighed for alle aktører vedrørende fremtidige udviklings- og fleksibilitetsbehov i elnettet for at støtte omkostningseffektiv drift og udvikling samt koordinering med myndigheder og Energinet.

Netvirksomhederne skal hvert andet år udarbejde en Netudviklingsplan.

Hovedformålet med netudviklingsplaner er at skabe gennemsigtighed for markedsaktører, systembrugere og systemoperatører, herunder også Energinet, om fremtidig udvikling og behov i eldistributionsnettet. Det gælder alle aktører i samfundet, der har interesse i at benytte eller understøtte distributionsnettet og dets udvikling, herunder fjernvarmeselskaber, kommuner, VE-producenter, elforbrugere, aggregatorer, ladeoperatører mfl. Planerne skal således understøtte at aktører kan agere ud fra netvirksomhedens planlægning og behov, herunder eksempelvis understøtte samspil og koordinering med kommuners varme-og energiplanlægning.

Netudviklingsplaner baseres på senest offentliggjorte generelle Analyseforudsætninger til Energinet og skal angive den infrastruktur, som er nødvendig for at tilslutte ny produktionskapacitet og nye belastninger inklusiv planlagte investeringer forbundet hermed. Herudover skal planen også indeholde forventninger til behov for fleksibelt elforbrug, samt energieffektivitet, energilageranlæg og andre ressourcer, der kan være et alternativ til udbygning af elnettet. Netudviklingsplanerne anses som et vigtigt værktøj til bl.a. at understøtte udbredelsen af for eksempel vedvarende energikilder, energilagring og elektrificering af transportsektoren.

Analyseforudsætninger til Energinet

NUP - Samlet nettoforbrug af el

 

NUP - Samlet solcellekapacitet

Udover at være et redskab til at kommunikere netvirksomheders udviklingsplaner og behov til omverdenen, skal netudviklingsplaner samtidig betragtes som et dialogværktøj. Således har planerne også til formål at skabe afsæt for dialog mellem netvirksomheder og relevante aktører, hvorved dialog kan berige de involverede aktørers dispositioner og investeringsbeslutninger – såsom investeringer i varmeforsyning. Netudviklingsplaner kan som dialogværktøj ligeledes understøtte koordinering af netudviklingen på distributions- og transmissionsniveau og samlet set understøtte en samfundsøkonomisk fornuftig udvikling af elforsyningsnettet i Danmark

Netudviklingsplaner er baseret på lovkrav og regler, som kræver at netvirksomheder offentliggør planer hvert andet år i overensstemmelse med lovgivningen. Disse planer udarbejdes i samarbejde med Energinet og gennemgår en bred høringsproces med alle relevante aktører. Planerne har en 10-årig horisont og er ikke bindende, men de offentliggøres på Forsyningstilsynets hjemmeside.

Procestabel

Måned Dato Handling
April 1. april Frist for netvirksomhederne til at sende netudviklingsplaner til Forsyningstilsynet.
  4. april - 1. maj Høringsperiode for netudviklingsplaner. Høringssvar sendes til netvirksomhederne.
Juli Primo juli Netvirksomhederne sender opdaterede netudviklingsplaner til Forsyningstilsynet.
Oktober 1. oktober Forsyningstilsynet kan anmode om ændringer i netudviklingsplanerne.
December 2. december Netvirksomhederne sender den endelige netudviklingsplan til Forsyningstilsynet.
Januar 1. januar Forsyningstilsynet offentliggør de endelige netudviklingsplanerne

Her kan du som netvirksomhed få et overblik over den generelle proces for udvikling af netudviklingsplaner på Forsyningstilsynets hjemmeside via dette link; 

Proces for netudviklingsplaner | Forsyningstilsynet

Se Netudviklingsplanerne 2025 for samtlige netselskaberne på Forsyningstilsynets hjemmeside via dette link;

Elnetvirksomhedernes netudviklingsplaner 2025 | Forsyningstilsynet